Terrændagen rystede posen

Terrændagen rystede posen

4. maj 2019 Af Renée Kristensen

Det havde regnet en del natten til lørdag, hvilket gav en del bekymringer omkring banen. Ville den holde hele dagen? Ville den blive for tung for hestene?

Efter de første par ryttere kom i mål, begyndte det at ligne, at banen var blevet for tung. Rytterne kom ind med en del tidsfejl, bla. kom Oliver Townend på Cillnabradden Evo ind med 12,4 tidsfejl. Hvilket har fået ham ned på en 7. plads i den samlede stilling.

Men efter lidt tid, begyndte der at komme ryttere i mål indenfor idealtiden. I alt klarede 5 ryttere banen indenfor idealtiden.

Selvom Oliver Townend mistede sin 1. plads med Cillnabradden Evo, havde han muligheden for at overtage den på Ballaghmor Class, hvilket han gjorde. Han var kun et sekund over tiden, hvilket giver ham 0,4 strafpoint og en samlet score på 21,5. Han er inden ridebanespringning 5,3 strafpoint foran nr 2, så han kan tåle lidt fejl i morgen.

På 2. pladsen er Piggy French på Vanir Kamira, som var nr 4 efter dressuren.

På 3. pladsen er Christoffer Burton på Graf Liberty. De var efter dressuren på en 9. plads.

På 4. pladsen er Andrew Nicholson på Swallow Springs. Som er gået 6 pladser frem fra en 10. plads efter dressuren.

på 5. pladsen er Christoffer Burton på Cooley Lands. Han er den eneste rytter, der har redet begge sine heste indenfor idealtiden, hvilket har gjort begge er hoppet 6 pladser frem i klassemenet.

 

Vi fulgte igen i dag debutanten David Britnell. På terrænbanen blev det tydeligt, at han var lidt en publikums darling, der blev heppet højlydt og entusiastisk, hver gang han han kom over en forhindring.

Han var fejlfri på forhindringerne, men da han red sikkert flere steder, tog det ham lidt ekstra tid at komme rundt på banen. Han kom i mål med 25,2 tidsfejl, hvilket giver ham sammenlagt 59,2 strafpoint. Det gjorde også, at han rykke to pladser ned til en 37. plads.

David Britnell og Continuity på forhindring nr 8