Badminton debutant David Britnell

Badminton debutant David Britnell

30. april 2019 Af Henriette Kristensen

Der er ikke mindre end 24 debutanter til Badminton Horse Trials i år. En af dem er den 27 årige David Britnell, der red hans første runde på græsset omkring Badminton House på hesten Continuity allerede i 2013. Dengang deltog han dog ikke i den 4* konkurrence, men i Badminton Grassroots Championships i BE100, tilsvarende den danske klasse CNC100.

Badminton Grassroots Championship har i dag ændret navn til Mitsubishi Motors Cup. Det afholdes stadig i dagene op til Badminton Horse Trials starter. Mitsubishi Motors Cup afholdes i BE90 og BE100, tilsvarende de danske CNC90 (sværhedsgrad 1) og CNC100 (sværhedsgrad 3), det kan sammenlignes lidt med den ny oprettede Nathalie Horse Care Military Cup under DRF.

Men hvem er David Britnell? Og hvordan har hans vej imod det 5* stævne i Badminton set ud?

 

Kom sent i gang med ridning

David startede først med at ride i 2005 i en alder af 13 år. Han havde dog alle muligheder, for at starte tidligere, da han kommer fra en heste familie, hvor både hans mor og søster rider, ydermere er hans mor ride lærer. Allerede fra start, var han vild med fart og spænding. Der skulle dog nogle år, før han begyndte at tage dressuren seriøst. Det skete, da han som 18 årig lånte en military hest. Den viste ham, at hvis han vil frem i military, må han være god i alle discipliner.

David 13 år gammel på hans første hest, Bentley, sammen med hans søster Roxanne

David red i 2013, blot 8 år efter han var begyndt at ride, finalen i Badminton Grassroots Championships i BE100. Det gjorde han på den 9 år gamle vallak Continuity, samme hest som han skal ride i Badminton i år. Han blev dengang nr 5. Efter at have redet finalen, var David med på en course walk, for at se den 4* bane. Allerede dengang var han overbevist om, han godt kunne klare en del af forhindringerne. Der skulle dog gå noget tid, før han fik chancen for at prøve kræfter med den store bane.

 

En god debutant

Siden har hans military karriere taget fart. Allerede senere i 2013, startede David sin første internationale klasse, en CIC*, som han red til en flot 6. plads. 2016 blev året, hvor David både fik sin første internationale sejr, da han vandt en CIC2* i King West Rockingham. Han debuterede også i CIC3* i Hartpury igen red han til placering, denne gang en 13. plads.

I efteråret sidste år, debuterede David i CCI4* til det internationale stævne i Pau i Frankrig. Endnu en gang klarede han sin debut til placering, en 10. plads.

Klassen David og Continuity red i Pau, er samme sværhedsgrad som Badminton. Det kan måske virke forvirrende, selvom man ikke er inde i military klassebetegnelserne, burde 5* være over 4*, men da FEI og forbundene under, deriblandt DRF, har indført en ny klasse mellem CNC100 og CNC1*, er alle klasser over CNC100 blevet rykket en tak op, hvilket betyder en 4* sidste år, svarer til en 5* i år.

David underviser unge ryttere i terrænet

Når David ikke er ude på de internationale stævnebaner, studerer han, for at opgradere sin træner uddannelse og underviser nye ryttere i terrænet.

Det bliver spændende at følge David til Badminton i år, så kan vi kun krydse fingre for han klare denne debut lige så flot, som han har gjort de andre. Vi vil jo alle gerne se en debutant blandt de placerede ryttere.

 

Billederne er udlånt af David Britnell