Anden dag med dressur bød på endnu en rekord

Anden dag med dressur bød på endnu en rekord

3. maj 2019 Af Renée Kristensen

2. dagen med dressur rykkede lidt rundt i toppen. Det er stadig Oliver Townend og Cillnabradden Evo der er helt i toppen, med den meget lave score på kun 19,7 strafpoint. Tom McEwen og Toledo de Kerser er blevet rykket ned på en 3. plads, da Oliver Townend igen i dag leverede en flot dressur, denne gang på Ballaghmor Class. I dag red han til 21,1 strafpoint. Det er Ballaghmor Class han lå i spidsen med efter dressuren sidste år. Det er første gang til Badminton Horse Trials, at samme rytter har optaget både 1. og 2. pladsen efter dressuren.

Oliver Townend og Cillnabradden Evos ridt til 19,7 strafpoint kan ses her:

https://www.facebook.com/BadmintonHorseTrials/videos/2166486760238755/

Pippa Funnell på Billy Walk On red sig også ind på en 5. plads med en score på 26,5 strafpoint.

Efter det ikke gik for godt for Tim Price i går, var der store forventninger til hans ridt på Ringwood Sky Boy. Hans ridt i dag var bedre end i går, men det rakte dog ikke til mere end en delt 15. plads. Også sir Mark Todd fik ikke helt levet op til forventningerne. Hans dressurscore på 30,6 strafpoint giver ikke mere end en delt 18. plads.

Vores debutant David Britnell havde en fin dressur. Han red til 34 strafpoint, det giver en delt 35. plads. Her er han i fint selskab, da han bla. deler placeringen med William Fox-Pitt.

David Britnell og Continuity

I morgen går det så løs med terrænspringning. Den første rytter i terrænet er Pippa Funnell på Majas Hope. Hun bliver sendt afsted kl 11.30 engelsk tid. For lidt live opdateringer i løbet af stævnet, kan i følge https://www.facebook.com/JagtrytterneHenrietteogRenee