Når man hører ordet military, forbinder mange det med adrenalinjunkier der rider fuld fart over faste forhindringer, military er dog meget mere end dette. For at deltage i military kræver det en udholden og smidig hest, da den skal gå dressur, terrænspringning og ridebanespring. Vi kalder diciplinen military, da den har sine rødder i militæret, på engelsk hedder det eventing, men det mest beskrivende navn, er nok det franske concours complet, altså den komplette konkurrence.
Hele pointsystemet omkring military og hvordan sporten afholdes kan dog virke indviklet, det kan også til tider virke forvirrende for deltagerne på lavere plan.
Dressuren
I military bliver alt regnet ud i strafpoint, når konkurrencen er ovre, er det rytteren med færrest strafpoint der vinder.
Dressuren bliver bedømt som almindelig dressur, hvor hver øvelse giver en bedømmelse fra 1-10 point. Når programmet er redet færdig, udregnes procentsatsen, altså hvor mange procent af den maximale score ekvipagen har opnået, igen som almindelig dressur. Herefter skal dressur resultatet regnes om til strafpoint, det skal jo gerne være dem med laveste score, der ligger i toppen efter dressuren. Strafpointene udregnes, ved at regne ud, hvor meget ekvipagen mangler, for at nå de 100%. Det bliver så ekvipagens strafpoint.
Hvis altså en rytter rider til 65%, vil man sige 100-65=35. Så har ekvipagen 35 strafpoint
Terrændelen
Hvis nogle kan huske, at have set, eller måske deltaget i, military for nogle år side, kan de måske huske, at denne del hed udholdenhedsridtet. Det var fordi der var flere dele i ridtet: landevejsridt, steeplechase (i de større klasser), terrænspring og til sidst endnu et landevejsridt. Man har dog valgt at korte det ned til kun terrænspringning.
Inden terrænspringningen starter, tit dagen før, får deltagerne en banepåvisning, hvor de kan gennemgå banen. De fleste vælger at gå den flere gange, inden de skal ride, så de er helt fortrolige med banen, inden startsignalet lyder.
I terrænspringningen gælder det ikke bare om at være hurtigste rytter, det gælder om at komme ind under idealtiden, dog heller ikke for hurtigt. Banen bliver målt op, der er lagt et tempo rytterne skal ride, idealtiden bliver udregnet ud fra tempo og banelængde. I 2019 var banen i Badminton 6697 m, tempoet er 570 m/min, det giver en idealtid på 11 min 45 sek.
I military får man ridetider, ligesom i dressur. Her er næste rytters ridetid dog ikke afhængig af rytteren inden, da der for det meste vil være flere ryttere på banen på samme tid. Der står en starter i en startboks og råber, hvem der skal komme til start, der vil blive råbt, 1 minut, 30 sekunder og 15 sekunder inden start, fra 10 sekunder tælles der ned til start, rytteren må ride, når der siges rid, for det meste, kommer der også en god tur med på vejen. Hvis man ikke møder i startboksen til tide, vil starter stadig tælle ned, for tiden starter der, så kommer man 1 minut for sent, så har man bare brugt det første minut, hvilket kan blive rigtig dyrt.
Strafpoint i terrænet
Der er flere måder at inkassere fejl på terrænbanen og mange af dem. Et stop eller volte efter man har lavet tilridning, giver 20 strafpoint. Man må gerne ride volter i terrænet, men hvis man har startet sin tilridning til et spring og så laver en volte, vil der blive dømt fejl. Det er op til forhindringsdommerne at vurdere om en rytter har startet sin tilridning. Nogle af de faste forhindringer kan falde ned, hvis hesten rammer hårdt på, det gør det ved der sidder et frangible pin system på delen der kan falde ned. Udløser man et frangible pin system giver det 11 strafpoint. Man har tidligere måtte falde af hesten eller styrte med hesten og fortsætte, dette er dog blevet ændret, så man udgår, hvis man falder af, eller hesten falder så mindst den ene skulder rammer jorden.
Vær opmærksom på din tid!
Så er der tidsfejl, det bruges også i springning, her er det dog sjældent, at rytterne inkasserer tidsfejl, men i military, hvor tiden kan være lidt stram, vil en stor del af rytterne i en klasse få tidsfejl. Tidsfejlene omregnes direkte til strafpoint. En rytter får 0,4 strafpoint pr påbegyndt sekund denne er over idealtiden. Så 0,1 sekund over idealtiden giver 0,4 strafpoint, men det 0,9 sekunder også. Så hvis vi går tilbage til en rytter der kommer 1 minut for sent til start, giver det også 60 sekunder over idealtiden i den anden ende, vil det koste rytteren 24 strafpoint.
De fleste ryttere på mere end hyggeniveau, rider med et military ur. Uret sættes til at tælle ned fra start, startes manuelt, når rytteren sætter i gang. Så vil uret bippe ved bestemte intervaller, typisk når ¼, ½ og ¾ af tiden er gået. Rytteren vil ved banegennemgangen have noteret, hvor langt man skal være ved disse bip, så man ved om man skal sætte farten op eller ned. Når der er få sekunder tilbage, vil den også advare ved at bippe hurtigere og hurtigere, indtil den markere, man har overskredet tiden.
Nye regler
Så er der blevet indført nye regler fra FEI. Da man ikke ønsker hasarderet ridning i terrænet, har det tidligere været muligt for klubber at indføre en minimumstid, hvis ryttere red under denne tid, fik de 20 strafpoint. Denne regel er fjernet og erstattet af en ny. Når idealtiden udregnes, udregnes der også en ”minimumstid”, dette er 15 sekunder hurtigere end idealtiden. Kommer en rytter ind under denne tid, gives der 0,4 strafpoint for hver påbegyndt sekund, ligesom når der rides over idealtiden. Det betyder der er et 15 sekunders vindue, til at komme ind uden fejl på tid.
Ridebanespring
Dette rides fuldstændig som almindelig ridebanespring. Der gives fejl for nedrivning, refusering og overskridelse af tid, som men er vant til. Fejlene fra ridebanespring omregnes direkte til strafpoint.
Rækkefølgen det hele afholdes i varierer alt efter stævnetype. Dressuren er altid først, men til 1 og 2 dages stævner, kommer ridebanespringning gerne lige efter dressuren og terrænspringning til sidst. Til 3 dages stævner, bliver ridebanespringning dog flyttet til den sidste dag.
