Badminton Horse Trials – Shena Kozuba-Kozubska

Badminton Horse Trials, et 70 år gammel traditions rigt stævne

Badminton Horse Trials blev afholdt første gang i 1949, altså holder de 70 års jubilæum i år. Dette ser man tydeligt på den officielle hjemmeside og Facebookside, hvor der bliver postet flere forskellige flashbacks. Det er både Badminton Horse Trials selv og fans der viser frem af gemmeren.

Hvis vi kigger 50 år tilbage

En af de seneste flashbacks, der er blevet postet, er terrænbanen fra 1969. Man kan her følge banen rundt med en moderne military app. Ved hvert spring er der tegninger af springet med mål, ved de fleste er der også billeder af de forskellige ryttere der red med for 50 år siden. En sjov lille ting man kan se om udviklingen af sporten, er præmiesummen, i 1969 var der £200 til vinderen, i 2018 var det beløb £100.000

Banen fra 1969 kan ses her:

https://www.badminton-horse.co.uk/commemorative-cross-country-course/

Hvis man har lyst til at se, hvordan forhindringerne i military har udviklet sig over de sidste 50 år, så kan banen de rider i år ses her:

https://www.badminton-horse.co.uk/2019-cross-country-course/

Vi har været så heldige, at vi har talt med en af disse ryttere, Shena Kozuba-Kozubska, der kun var 18 år, da hun red med i 1969.

Shena’s vej til military

Shena’s far var polsk kavaleri og hendes mor født i Somerset. Hendes forældre ville gerne, deres børn lærte at ride, så de red ved den lokale pony klub. Det var kærlighed ved første blik for Shena, eller som hun selv siger det, var hun bidt af en gal pony fra første gang hun satte fod i stalden. Mens Shenas søstre studerede, valgte Shena at fortsætte med sin ridning. Gennem pony klubben kom hun i lærer ved Lord og Lady Hugh Russell.

Lady Hugh Russell red Verdens mesterskabet i military i Burghley, England i 1966. Shena glædede sig selvfølgelig til at lære fra så dygtig en rytter, men det varede kort. I 1967 styrtede Lady Hugh Russell på en jagt. Hun brækkede ryggen i styrtet, hvilket gjorde hende lam fra livet og ned. Efter hendes styrt valgte Lady Hugh Russell at fokusere på træningen af unge ryttere, hvilket hun gjorde fra hendes ”mini moke”, en bil uden tag, der kunne få hende rundt på banen. Da Shena ikke havde egen hest, kom hun til at ride Lady Hugh Russells heste, bl.a. red hun den skimlede, 8 års vallak Flamingo til Badminton Horse Trial i 1969.

Billede udlånt af Shena Kozuba-Kozubska

Shenas til Badminton Horse Trials

Shena var bare 18 år i 1969, da hun red Badminton Horse Trials og Flamingo var kun 8. At begge kan deltage i så ung en alder er en præstation i sig selv, men de gjorde mere end det. Som Shena selv husker det, så var det et stjernespækket felt af ryttere. Men store dele af feltet fuldførte ikke terrænbanen. Shena fortæller, at der var opstået et hul i søen, hvor de landede efter spring nr 17, som gjorde hestene væltede i landingen, det var i hvert fald snakken mellem rytterne. Shena klarede spring nr 17 med en enkelt afsidning, men hun kom op igen og fuldførte udholdenhedsridtet, som det hed dengang, da det bestod af en terrænspringning, en steeplechase og 2 landevejsridt.

Shena mister balancen i vandet efter forhindring nr 17

 

                                                                                                                                                                                 Afsidningen giver 60 strafpoint og Shena må selv fange Flamingo ind igen

Tilbage på hesten og over forhindring nr 18 i fin stil. Billeder udlånt af Shena Kozuba-Kozubska                                                                                                                                                                               

Shena sluttede på en 27. plads, hvilket måske ikke lyder af meget, men det var bland verdens elite, blot det at gennemføre, er en kæmpe bedrift.

Shena endte med at dedikere sit liv til heste og military

Efter sin tid ved Lady Hugh Russell valgte Shena, at hendes fremtid lå i heste og ridning. Hun har ikke bare uddannet sig til military træner, men også dressur træner på internationalt niveau. Ligesom hendes lærermesters elever, har også Shenas elever vundet flere internationale mesterskaber for England.

Resultatet til Badminton Horse Trials 1969

Vinderen i 1969 var Richard Walker, der i en alder af 18 år og 247 dage blev han den yngste vinder af Badminton trofæet. En bedrift der stadig ikke er overgået.

Arkiv foto fra Badminton Horse Trials: Richard Walker og hesten Pasha, den yngste vinder af badminton Horse Trials

 

Skrevet af: Henriette Kristensen

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>