Indendørs terræntræning

Indendørs terræntræning

5. februar 2020 Af Renée Kristensen

I det sidste årti, begyndte flere klubber at afholde indendørs terræntræning, men hvad er indendørs terræntræning?

Det kan virke paradoksalt at kalde noget for indendørs terræntræning, da det jo umuligt kan blive træning i at ride i terrænet i en plan ridehal. Men alligevel er der flere trænere der tilbyder det og pladserne bliver tit revet væk.

Der kan ikke trænes terrænridning i en plan ridehal eller tempo, når hallen er proppet med faste spring.

Den indendørs træning er også ideel for de unge heste eller uerfarne ryttere. De unge heste kommer ind under vante forhold, der er ikke for meget plads, der indbyder til at smutte uden om springene og inde i hallen, kommer de ikke til at føle sig forladt, når de andre heste rider afsted. Det samme gælder rytterne, der ikke kommer til at sidde med en fornemmelse af hesten løber pga det højere tempo, der skal rides i terrænet.

Der er også tit flere lave spring, der ikke er teknisk svære med til indendørs træninger

I videoen kan ses eksempler på spring fra 30-80 cm

Ryttere der rider military på et højere plan, bruger disse træninger til at træne spring og kombinationer med en højere teknisk sværhedsgrad.

Se et par eksempler i videoen her

Med milde vintre har nogle klubber flyttet træningen på udendørs sandbaner,  hvilket har givet mulighed for træning i vand og på banket. Det har også åbnet for terrænstævner om vinteren. Der bliver afholdt Winter games i Kalundborg ved Stand Jørgensen. I 2020 har Kallehavegård afholdt vinter terræn stævne for første gang.

Video fra en 90 cm terrænspringning ved stævnet på Kallehavegård d 18 januar 2020

Så har vi begge redet.Renée red først. 60 cm. Viktor sprang fint, men efter spring 5 skulle de til venstre, men Viktor ville hellere til højre og tilbage mod stalden og Menja. Han slog Renée ud af balance, drejede mod højre. På trods af gjorden var spændt efter, så drejede sadlen rundt og Renée fik tjekket bunden.Da det blev Menjas tur, ville hun også bare tilbage til stalden, på opvarmningen både stejlede og bukkede hun. En af gangene var Henriette heldig ikke at smutte af. På banen, blev der redet lidt ekstra koncentreret, da Henriette ikke ville gentage Viktor og Renées stunt. Hun valgte også at trave gennem vandet, for ikke at risikere at menja stoppede og Henriette stod på hovedet i vandet. De kom fejlfrit gennem banen i tiden 2,42, det var 14 sekunder over idealtiden på 2,28, så 5,6 fejl.Tiden var svær at ramme, der var kun 1 i 90, der var indenfor tiden. Nr 2 var 2,34, nr 3 red 2,37 og en delt 4. plads der red 2,41.Altså var hun 1 sekund fra placering og på hendes vante første uplaceret.Video af Henriettes ridt.

Gepostet von Jagtrytterne Henriette og Renee Kristensen am Samstag, 18. Januar 2020

 

Læs den 5 sider lange artikel om indendørs terræntræning og vinter terrænstævner i Riders Notebook, udkommer 13/2 2020

 

Hvis du har lyst til at prøve indendørs terræntræning eller på bane, når sæsonen går i gang, er der desværre ingen oversigt over hvem der holder træningerne. Der er dog flere grupper på Facebook, hvor langt de fleste træninger bliver slået op.

Militaryryttere i Danmark

Danske military-ryttere

 

Facebooksider på klubber/baner/stalde der afholder træninger:

Klithuse Military Klub  – Brovst, Nordjylland

Kallehavegård Rideklub – Randers, Midtjylland

Terrænbanen Langå – Langå, Midtjylland

Skårup Overgård – Skanderborg, Midtjylland

Sønderskov Rideklub – Aabenrå, Sønderjylland

Stald Jørgensen – Kalundborg, Sjælland

Søborggård Ridecenter – Gilleleje, Sjælland

Engerupgaard – Tikøb, Sjælland

Ishøj Sportsrideklub – Ishøj, Sjælland